Patientjournaler

Hvilke oplysninger har vi om dig?
I Danmark har læger pligt til at føre journal over deres arbejde. Hos os fører vi en edb-journal om dit besøg efter konsultationen, for selv om vi er gode til at huske, så er det meget forlangt, at vi skal kunne huske detaljer om flere tusinde patienter. Endvidere modtager vi undersøgelsesresultater og svar fra sygehusene efter indlæggelse og ambulant behandling.

Bemærk, at loven siger at patienten skal godkende fremsendelse af lægelige oplysninger til den praktiserende læge.

Du skal være opmærksom på, at du har ret til indsigt i egen journal. Lægen har derimod ikke adgang til andre praktiserende lægers notater. Dette gælder også i ifm. besøg hos lægevagten. Bemærk dog, at lægerne i Kongensgade 11 kan se alle husets patientjournaler, da vi dækker hinandens patienter ifm. fx ferie og sygdom.